Dagplejernes uddannelse

Hvordan er dagplejerne uddannet?

Alle nye dagplejere gennemgår et 2 ugers praktikforløb hos en anden dagplejer, og senere et 3 ugers grundkursus med vægt på børns behov og trivsel og på det pædagogiske arbejde.

Alle dagplejegrupper er uddannet i at arbejde efter pædagogiske læreplaner.

Dagplejerne deltager løbende i pædagogiske opfølgningskurser.

Alle dagplejere gennemgår obligatorisk førstehjælpskursus hvori elementær brandslukning er inkluderet, og dette bliver genopfrisket hvert tredje år.

En dag om året afholder dagplejen pædagogiske dag, hvor dagplejerne får mulighed for at høre om nye pædagogiske arbejdsmetoder og arbejde med disse.

Denne dag er lukkedag for hele dagplejen, og falder på den tredje mandag i september.