Om Dagplejen

Vi byder jer og jeres barn velkommen i Lejre Kommunes dagpleje - og velkommen på vores hjemmeside.

Vi vil gerne byde dig og dit barn velkommen i Dagplejen.
I Dagplejen vil dit barn få tilbudt en hverdag i et  roligt og trygt miljø, hvor der skabes relationer mellem 3-4 børn og deres dagplejer. En hverdag, hvor der er tid til dit barn.

Dit barn vil blive passet i et privat hjem, hvor det er den samme voksne, der tager i mod dit barn om morgenen, og som afleverer dit barn om eftermiddagen, og som præcist ved, hvordan dit barns dag er forløbet.

Vi håber, at dit barn vil få nogle rigtige gode og trygge år hos sin dagplejer, vi ser frem til at samarbejde med dig gennem gensidig og ærlig dialog.

Hvis du har spørgsmål vedrørende dit barns udvikling eller andre ting, er du altid velkommen til at kontakte områdets dagplejepædagog. Du finder deres kontaktinformationer her

 ”Dagplejen kan nogle ting i forhold til nærhed og trivsel, der er svære at måle, men dagplejere er generelt godt til at skabe ro, tryghed og dialog med børnene” Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet. 

 Iøvrigt henviser vi til www.en-god-start.dk for flere generelle oplysninger om dagplejen.