Grethe Stenbæk Christensen

Grethe Stenbæk ChristensenGrethe Stenbæk Christensen

Grethe Stenbæk Christensen

Lidt om mig

Jeg hedder Grethe Stenbæk Christensen, bor i Ejby og er født i 1957.

Min familie består af min kæreste og 2 voksne udeboende piger, fra henholdsvis 1977 og 1981.

Jeg har ingen dyr og mit hjem er røgfrit.

Jeg har været dagplejer i Lejre kommune siden 1988 og har plads til 4 dagplejebørn.

Åbningstider

Mandag til torsdag             06.30 – 16.15.

Fredag                                  06.30 – 15.30.

Fritidsinteresser – I min fritid interesserer jeg mig for min have og mit hus, samt at rejse og at opleve noget.

Mit hjem

Indenfor er børnene og jeg i stort set hele huset. Jeg har indrettet et legeværelse til børnene, hvor der er rig mulighed for leg og kreativ udfoldelse.

Udenfor er ca. halvdelen af min have indhegnet og indrettet til børnene. Der er bl.a. sandkasse, gynger, rutsjebane, Legehus, bord og bænke, cykler og diverse traktorer af forskellig art. En del af udeområdet består af min terrasse, hvor børnene kan køre på de anlagte fliser.

Mine mål

Jeg går meget op i, at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for dagen, da dette kan variere meget. Jeg stiler efter, at alle ender ud med at have haft en god dag.

I mit møde med hvert enkelt barn og dets behov, målretter jeg min hverdag således, at jeg opnår mulighed for udvikling af barnets individuelle kompetencer.

Jeg synger meget sammen med, og for børnene, og går i det hele taget meget op i det sansemotoriske. Jeg befinder mig stort set altid i børnehøjde, både ude og inde.

Jeg nyder at mødes med de andre dagplejere på kryds og tværs i vores haver og sammen gå på tur til f.eks. vores lokale bondemand osv. Jeg mødes med de andre dagplejere for området, fast en gang om ugen i vores legestue.

Forældresamarbejde

I forbindelse med forældresamarbejdet, lægger jeg vægt på at have en god og positiv dialog omkring barnet, både omkring de lette ting, men også omkring de måske lidt sværere ting.

Jeg finder det vigtigt i forældresamarbejdet, at der er klare linjer og bistår gerne i, at rådgive omkring forskellige udfordringer omkring barnet og dets rutiner/hverdag generelt.

Dagligdagen

Kl. 06.30        Morgenmad ved behov.

                       Fri leg.

Kl. 09.00        Morgensamling og formiddagsmad.

                       Tur eller leg ude.

Kl. 11.00        Frokost.

Ca. kl. 12.00  Middagslur.

Ca. kl. 15.00  Eftermiddagsmad (denne foregår som regel løbende, i takt med at børnene vågner fra lur og baseres ud fra hvert enkelt barns behov).

Jeg forsøger at komme ud af huset hver dag med børnene. Om det så også blot er en

tur rundt i nabolaget. Resten af dagen indretter jeg efter, hvordan børnene har det.

Traditioner/fødselsdage

Jeg laver aktiviteter relateret til årstiderne og de dertilhørende højtider. Mange af aktiviteterne omkring højtiderne, holder/laver jeg i fælles legestue sammen med de 3 andre dagplejere i Ejby.

Dagplejens dag holder jeg sammen med områdegruppen, hvor vi mødes og laver forskellige aktiviteter.

Fødselsdag holder jeg altid for hvert enkelt barn. Det er helt op til forældrene, om jeg selv hygger om barnet i dagplejen, eller om de vil medbringe sund hygge (i tråd med kommunens kostpolitik) og måske selv deltage.

I nogle tilfælde bliver dagplejen inviteret hjem til fødselsdag hos det pågældende barn, hvilket vi med glæde deltager i.

Afslutning holder jeg gerne for hvert enkelt barn. Det er op til forældrene, om de ønsker at jeg holder forældrekaffe om eftermiddagen, eller om jeg blot holder afslutning for barnet i løbet af dagen.

Legestue-laves fælles i legestuen

Hver torsdag er der fælles legestue for områdets dagplejere, som er 4 stk. Legestuen holder til i børnehaven Rollingen i Ejby, hvor dagplejen har fået stillet et rum til rådighed.

Her mødes vi bl.a. omkring højtiderne og holder fælles arrangementer for børnene.

Vi inddeler året i forskellige temaer, som vi arbejder ud fra sammen med børnene, som er i tråd med de pædagogiske læreplaner for området.

Kompetencer

Jeg er uddannet laborant og har i flere år været selvstændig.

Jeg har arbejdet som dagplejer siden 1988.

Kurser

  • Børns motorik, sansning og bevægelse.
  • Tegn til tale.
  • Team samarbejde i grupper.
  • Mad til børn – sunde børn.
  • 1. Hjælp med opfølgning hver 2. år.
  • Leg med sproget.
  • Tidlig indsats 0-3 år.
  • Samspil forældre, børn og dagplejer.
  • Idéer til småbørns materiale kendskab.
  • Motorik, sprog og stimulering.