Annette Pedersen

Annette Pedersen

 

Lidt om mig
Jeg hedder Annette Pedersen, født i 1959, bor alene og har 1 datter der er udeboende.
Har ingen husdyr i øjeblikket, men har tilladelse til kat. Jeg bor i Kirke Hyllige. Mit hjem er totalt røgfrit. Jeg har været dagplejer siden 1981.

Fritidsinteresser – Min fritid bruger jeg på håndarbejde, yoga, læsning, og så power Walker jeg.

Nuværende åbningstid:
mandag til fredag 6.45 - 16.30
fredag 6.45 - 15.45

Mit hjem
Jeg har et anneks der er indrettet til dagpleje, her er et stort lokale, med egen udgang til legeplads og sovepladser.
Ude har jeg græsplæne med vipper og rutchebane, og fliser til at køre med cykler på.

Mine mål:
Jeg har fokus på nærvær, og at skabe et sted hvor børnene trygt kan udvikle sig. En dagligdag med faste rutiner er med til at give børnene dette. Børnene må godt have oplevet at vi har leget og udforsket. Vi fordyber os gerne i det børnene nu finder interessant. Jeg er god til at aflæse børnenes behov og efterfølgende hjælpe dem.
Hvis jeg skal fremhæve noget som jeg gør ud over at arbejde med den almene udvikling, med leg, gåture, være ude at lege, synge og læse, så er de sociale kompetencer vigtige. Det at kunne læse hinanden, og vente på tur, er noget der ligger mig på sinde.
Når vi læser bruger jeg tit metoden Dialogisk læsning, som er med til at fremme sprogudviklingen hos børnene. Jeg har en lille kuffert med en historie, som jeg fremfører med figurer og så snakker vi om hvad der sker i historien.

Forældresamarbejde:
Som de fleste andre dagplejere nok giver udtryk for, så er kommunikationen meget vigtig. At forældrene og jeg kan være åbne og ærlige, så vi sammen kan skabe det bedste grundlag for det enkelte barns hverdag.
Jeg ser mig selv som åben, ærlig og omsorgsfuld.

Dagligdagen:
• Aktiviteter inde. Vi kan synge, danse , lave puslespil, læse og hvad vi nu synes er spændende at fordybe os i.
• Ude leger vi med redskaberne, og går på opdagelse i haven.
• Ture, vi bruger de ture som der er i nærmiljøet, f.eks. besøger vi legepladserne, fårene, køerne, stendyssen, tager i skoven eller ned til vandet i Gershøj.
• Jeg er på gulvet sammen med børnene, og for mig er det den bedste oplevelse hverdagen, når børnene har en god leg sammen, eller hvis vi fjoller, danser og laver ”ballade”. De elsker når vi danser fjollet. De må gerne opleve at jeg er med.

Traditioner/fødselsdage:
Højtider. Julen er nok den tid der bliver gjort mest ud af, med lidt pynt, børnene laver gaver og vi synger julesange. Børnene får en julegave til jul.
Når jeg holder afsked med et barn, bliver alle børn og forældre inviteret til hygge med brød/frugt, og der er en lille afskedsgave til barnet.

Kompetencer
• Kurser
• Tegn til tale i 2010.
• Kommunikation og samarbejde i 2011,
• førstehjælp i 2011. Førstehjælp med opfølgning hvert 3. år
• Mad til børn - sunde børn
• Sensitive børn.
• Leg med sproget,
• Sensitive børn