Legestuegruppen Brumbasserne

Claus Berthelsen

Claus Berthelsen

Susanne Käthe Berthelsen og Claus Berthelsen

Dobbelthjem

Lidt om os

Vores dagpleje kaldes et dobbelthjem, da vi begge er godkendte dagplejere og har vores børn sammen i vores fælles hjem. Vores hjem består af Susanne K. Berthelsen, født i 1964 og Claus Berthelsen, født i 1964. Vi er gift, og har sammen 3 børn, hvoraf kun 1 af dem er hjemmeboende endnu og de 2 andre er voksne og er flyttet hjemmefra.

Vores hjem er totalt røgfrit.

Susanne har været dagplejer siden 2000, og Claus har været dagplejer siden 2003 I det daglige er vi op til 8 børn og 2 voksne. Vi kan begge modtage 1 gæstebarn hver.

Åbningstider

Mandag til torsdag                                  06.45 – 16.30

Fredag                                                       06.45 – 15.45

Fritidsinteresser

Vi går begge højt op i petanque, og bruger en stor del af vores fritid herpå. Derudover cykler og løber vi, og dyrker fitness. Familien prioriterer vi også højt.

Vores hjem

Størstedelen af vores hjem har børnene adgang til.

Adgang til huset igennem stort bryggers, hvor der er garderober til alle børnene og skabe til opbevaring. Derfra går man ind i et dejligt og rummeligt køkken, køkkenalrum/stue, hvor børnene opholder sig det meste af tiden de er inde. Her er der et stort ovalt bord i børnehøjde, hvor alle –både børn og voksne- sidder sammen og spiser, eller laver diverse aktiviteter.

I samme rum, findes der reoler med diverse legetøj og aktivitetsting. Herfra har børnene adgang til en stor fordelingsgang, hvor de elsker at trække sig ud og lege.

Vi går meget op i børnenes motoriske og sanselige udvikling, så rigtig mange af vores både indendørs og udendørs legeredskaber, er motorisk og sanseligt udfordrende for børnene.

Indenfor har vi bl.a. motorikbold, sanseplader, hoppedyr, bilibo, bobles og bolde, samt vi selvfølgelig har et bredt udvalg af almindeligt legetøj og aktivitetsting.

Udenfor er hele haven indhegnet. Vi har mulighed for at dele haven op i mindre stykker, alt afhængig af hvilke aktiviteter og lege vi laver.

Derudover har vi et stort flisebelagt område, hvor børnene har mulighed for at køre på diverse cykler/knallerter.

Til aktiviteter i haven er der en masse udelegetøj, bl.a. sandkasse, sanse/motorikgynge, rutsjebaner, kravle tunneller, diverse køretøjer, legehus, dukkevogne/klapvogne, børnemøbler og bordbænkesæt, så vi også kan spise udenfor, når vejret tillader det.

Vi har i haven lavet et dejligt åbent skur/overdække, hvor børnene står i barnevognene og sover i tilfælde af dårligt vejr.

Vi stiller barnevogne og diverse tilbehør (sengetøj og seler) til rådighed for alle børnene.

Dog kan vi bede forældrene medbringe dette, når vi skal i legestue og i gæstedagpleje.

Vores mål

Vi stiler efter, så vidt det er muligt, at alle børnene har haft en god dag, hvor de er blevet udfordret på positiv vis i løbet af dagen og hvor dagen helst afsluttes med, at alle har et smil på læben.

Vi arbejder tæt sammen omkring alle vores børn og nyder fordelene ved at være 2 omkring børnene, så vi kan imødekomme deres individuelle behov.

Fordelen ved at være 2 voksne er bl.a., at vi har mulighed for at alders/niveauopdele børnene, så vi kan tilpasse aktiviteterne herefter. Nogle dage kan den ene af os f.eks. gå udenfor med en gruppe børn og den anden kan fordybe sig i leg og aktiviteter inde med resten af børnene.

Børnene har ligeledes flere kammerater at lege med, og evt. vælge imellem.

På denne måde føler vi bestemt, at vi favner børnene bredt, da vi derved kan tilpasse dagen efter hvad børnene kan på dagen, og i forhold til deres udvikling af specifikke kompetencer hos børnene.

Ofte har vi også erfaret, at det kan være en fordel at være både en mand og kvinde i huset, da børnene selv kan søge den voksen, de føler de har brug for på dagen.

Vi befinder os begge i børnehøjde det meste af tiden. Claus nyder at ligge på gulvet og tumle med børnene, og Susanne nyder at lege, læse, synge, tegne, lægge puslespil og lignende med børnene.

Det er vigtigt for os, at børnene får lov til at være børn, og at de får rum, tid og plads til at lege, tumle, fordybe og udvikle sig. Vi er gode til at igangsætte forskellige lege (ofte med motorisk udfordrende legeredskaber, både ude og inde), hvorefter vi nogle gange trækker os lidt, så børnene også lærer at lege selv, og med hinanden. Vi oplever, at børnene ofte ”selv” kan klare eventuelle udfordringer, bl.a. socialt, konflikter og lignende, hvor vi observerer og eventuelt støtter hvert enkelt barn, der hvor det har behov for det.

Vi stiler efter, at vi hver dag – så vidt det er muligt i forhold til vejret- kommer ud i den friske luft og får rørt kroppen. Det kan være leg og aktiviteter i haven, eller på tur til f.eks. legepladsen, boldbanerne, legestuens legeplads, børnehaven Tusindfryd og/eller mødes med de andre dagplejere i området. Indimellem tager vi bussen på en tur til f.eks. Hvalsø, Roskilde eller lignende, da børnene elsker at opleve busturen og at komme ud af nærmiljøet.

Det er vigtigt for os, at vi sammen med børnene udforsker naturen og de forskellige dyr vi møder derude, og at børnene lærer, at behandle begge dele med respekt og omtanke.

Det er ligeledes vigtigt for os, at børnene deltager i dagligdagens mere praktiske gøremål, så som borddækning, madlavning og oprydning, da vi på den måde bl.a. øver børnene i at tage del i de praktiske aktiviteter, og i at blive selvhjulpne. Børnene har mulighed for selv at gå til og fra disse aktiviteter, men fælles for alle børnene er, at de nyder at tage del i det, og at de selv kan en masse ting. Vi har indrettet vores hjem med et ovalt bord og taburetter i børnehøjde, så børnene selv aktivt kan gå til og fra bordet, uden evt. voksenhjælp.

Ligeledes nyder Susanne specielt, at bage sammen med børnene, hvor de også er aktivt deltagende i hele processen.

Vi nyder at være sammen med børnene og kender vigtigheden af vores job og det vi gør med børnene hver dag. Vores hovedmål er helt bestemt, at vi vil være med til at give hvert enkelt barn, den bedste start på livet som muligt.

Forældresamarbejde

Vi lægger stor vægt på en åben, positiv og ærlig dialog med hjemmet, og vi opfordrer forældrene til at komme med det der nu engang ”fylder”, så vi kan få taget hånd om det i fællesskab.

I tilfælde af særlig indsats hos det enkelte barn, det kan f.eks. være pottetræning, tage tøj på eller andet, forventer vi at hjemmet deltager i indsatsen, så det bliver en fælles indsats og ansvar.

Dagligdagen

Kl. 06.45 – 07.30                                      Morgenmad

                                                                 -Leg, motorik, læse, sang, samt diverse aktiviteter.

Kl. ca. 08.45                                              Formiddagsmad (brød og frugt)

                                                                 -Går ud og leger, samt laver diverse aktiviteter

                                                                 - Eller evt. går på tur

Kl. ca. 11.00                                              Frokost

Kl. ca. 12-13                                             Middagslur

                                                                 -Børnene får lov til at sove, indtil de selv vågner

Kl. ca. 15.00                                              Eftermiddagsmad

                                                                 -Fri leg og aktiviteter

                                                                 (nogen gange er vi inde, andre gange er vi ude, alt efter

                                                                 vejret og årstiden)                          

Traditioner/fødselsdage

Vi markerer alle årets højtider og traditioner med forskellige aktiviteter. Mange af disse forgår i vores fælles legestue, sammen med de andre dagplejere i området.

Vi deltager, sammen med de andre dagplejere fra Kr. Såby, i områdets forskellige aktiviteter og arrangementer, så som julearrangement i kirken hvert år, Kirkesang, Såby børnedag osv.

Dagplejens dag holder vi sammen med de andre dagplejere fra området, hvor vi mødes i legestuen og laver bl.a. fælles mad og hygger.

Alle børnene fejres på deres fødselsdag, med flag, sang og fødselsdagsgave. Forældrene er velkomne til at give deres barn noget med, som vi evt. kan hygge os med om formiddagen.

Afslutning hos os, holder vi en aftalt eftermiddag, sammen med forældrene til det pågældende barn, som skal stoppe i dagplejen. Her hygger vi os sammen med kaffe/the, kage, boller, frugt og saftevand. Barnet vil her få en lille afskedsgave, som afspejler tiden i dagplejen.

Legestue-laves fælles i legestuen

Vi er i legestuen hver onsdag, hvor forældrene den dag, både afleverer og henter i legestuen.

Legestuen ligger centralt i Kirke Såby, hvor vi har dejlige lokaler til rådighed i en bygning, som tidligere har været børnehave. Vi er 5 dagplejere fra området, som mødes her sammen med vores børn.

I legestuen holder vi hvert år fælles bl.a. fastelavn, Lucia, triller påskeæg, fælles julehygge – hvor forældrene også deltager, fælles sommerafslutning – også hvor forældrene deltager.

Vi arbejder fælles i legestuen meget med børnenes motorik og har her bl.a. også motorisk udfordrende legetøj.

Vi inddeler året i forskellige temaer, som vi arbejder ud fra sammen med børnene (årstidsrelaterede aktiviteter), der er i tråd med de pædagogiske læreplaner for området.

Kompetencer

Susanne har tidligere beskæftiget sig som butiksansat/leder og Claus har tidligere beskæftiget sig med butik og som indkøber for autobranchen.

Kurser

Susanne

  • Komis – uddannet dagligvare butiksassistent.
  • Grundkursus for dagplejere
  • 1. Hjælp med opfølgning hvert 2. år
  • Børns selvværd
  • Mad til børn – sunde børn
  • Børn og mellemmåltider
  • Leg med sprog
  • Sund mad
  • Tegn til tale
  • Kommunikation og selvværd
  • Løfteteknik
  • Sensitive børn
  • Sansemotorisk udvikling
  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • Certificeret idrætsdagplejer – DGI
  • For tidligt fødte børn 

Claus 

  • Butiksuddannet
  • Grundkursus for dagplejere
  • 1. Hjælp med opfølgning hvert 3. år
  • Mad til børn – sunde børn
  • Børn og mellemmåltider
  • Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde
  • Sund mad
  • Tegn til tale
  • Sansemotorisk udvikling
  • Leg med sprog
  • Motorik assistent

Christina Bøgelund

Christina Bøgelund

Christina Bøgelund

Lidt om mig

Jeg hedder Christina Bøgelund og er født i 1970. Jeg bor i Kirke Saaby sammen med min mand. Vi har sammen 4 børn, hvoraf de to af dem stadigvæk er hjemmeboende. Vi har en lille hund, katte og marsvin, som børnene synes er rigtig spændende.

Mit hjem er totalt røgfrit, huset er med radon sikring og klimaanlæg.

Jeg har været dagplejer siden 2003 og har plads til 4 børn.

Åbningstider

Mandag til torsdag             kl. 07.00 – 16.45

Fredag                                  kl. 07.00 – 16.00

Fritidsinteresser

Familien prioriteres højt, sammen med dyrene. Jeg elsker naturen og være i den (gå ture) Jeg er en kreativ person.

Mit hjem

Jeg har indrettet et dejligt legeværelse til børnene, hvorfra der er adgang til stor fordelingsgang. Derfra er der adgang til min stue/køkken/spisestue ud i et, hvor vi opholder os meget, når vi er inde. Her har jeg desuden min flittigt brugte ”hængekøje-stol” hængende, som bliver brugt dagligt. Jeg har en del sansemotorisk legetøj i det hele taget, som vi bruger ofte. Børnene må være over det hele i stueetagen.

Udenfor har jeg en indhegnet hyggelig gårdhave, med direkte adgang til huset, hvor børnene frit kan boltre sig. Denne er belagt med fliser, så børnene har rig mulighed for at cykle, køre på knallerter, biler osv. Derudover har jeg et udendørs legekøkken, sandkasse, samt diverse udelegetøj.

Bag ved gårdhaven ligger min have, hvor der bl.a. er en rutsjebane, sandkasse, en hule og en sanse gynge.

Jeg stiller selv barnevogne til rådighed for alle børnene, da jeg gerne vil bidrage til at børn og forældre, får så nem en hverdag som muligt.

Mine mål

Jeg stiler efter, at børnene har haft en aktiv og sjov dag. Det er min forenemmeste opgave, at give børnene følelsen af, at de hører til, og at de er ønskede. Jeg ligger stor vægt på anerkendelse og det er vigtigt for mig, at se hvert enkelt barn for den det er, og at vi respekterer hinandens forskelligheder og dermed også forskellige grænser. Jeg er meget empatisk overfor børnene og nyder at give knus og kram, da det er vigtigt, at børnene føler sig holdt af.

Jeg arbejder meget med sansemotoriske oplevelser/lege, hvor børnene får rig mulighed for, at mærke deres egen krop, og at udforske verden. Det kan f.eks være at hoppe i vandpytter, gå på frugt-rov, eksperimentere med sand, vand og mudder osv.

Jeg går tur med børnene stort set hver dag, da jeg elsker at være ude, hvor vi bl.a. kan besøge børnehaven, besøge hestene, fiske i gadekæret, fodre ænderne i gadekæret osv. Jeg nyder, at vi har friheden og tiden til, at udforske tingene sammen, i det tempo der er muligt den pågældende dag.

Jeg er god til, at tage billeder af vores oplevelser/lege/situationer, for derefter at snakke med børnene omkring hvad vi har oplevet. Derigennem øver jeg også børnene i, at bruge sproget og at sætte ord på det vi oplever.

Jeg nyder at synge sammen med børnene og læse/fortælle rim og remser.

Børnene deltager ofte, efter eget ønske, i forskellige praktiske aktiviteter. Dette kan f.eks. være borddækning, smøre mad, skære frugt (med smørknive), hjælper til hos dyrene osv.

Lige så ofte, som jeg deltager i aktiviteter/lege på lige fod med børnene, lige så ofte nyder jeg, at igangsætte en aktivitet/leg, for derefter at trække mig lidt. Herigennem udvikler og styrker jeg børnenes sociale kompetencer og deres evne og fantasi til at fortsætte legen.

Jeg er dagplejer fordi jeg elsker det nærvær, man har sammen med børnene.

Forældresamarbejde

Jeg ligger stor vægt på en positiv, åben og ærlig dialog med forældrene.

Som nævnt tidligere, så stiller jeg bl.a. barnevogne til rådighed for alle børnene, da jeg selv kan huske hvor svært det kan være som småbørnsforældre. Så jeg er meget obs på, at jeg gerne vil gøre det så nemt som muligt for forældrene i hverdagen.

Dagligdagen

Kl. 07.00
            Morgenmad ved behov
            Sanglege/bage/motorik
            samt diverse aktiviteter

Kl. ca. 08.30
            Formiddagsmad
            Ud på tur, eller i haven
            hvor vi bruger naturen i legen.

Kl. 11.30
            Frokost
            Tak for mad sang

Kl. ca. 12.00-13.00
            Middagslur

Kl. ca. 15.00
            Eftermiddagsmad
            Forskellige aktiviteter
            afhængig af vejret og børnene

Traditioner/fødselsdage

Jeg laver aktiviteter relateret til årstiderne og dertilhørende højtider.

Dagplejens dag holder jeg sammen med de andre dagplejere fra området, hvor vi mødes i legestuen og laver bl.a. fælles mad og hygger.

Alle børn bliver hver især fejret til deres fødselsdag, med flag, hjemmebagte boller og en lille fødselsdagsgave. Hvis forældrene ønsker det, modtager vi med glæde indbydelse til fødselsdag i hjemmet. Barnet kan også have noget med hjemmefra, som vi nyder sammen.

Afslutning holder jeg for hvert enkelt barn, hvor jeg holder det som ”åbent hus” for alle børn og forældre, så alle kan få sagt farvel. Barnet vil her få en afskedsgave, samt billeder fra tiden hos mig.

Legestue

Vi er i legestuen hver onsdag, hvor forældrene den dag, både afleverer og henter i legestuen.

Legestuen ligger centralt i Kirke Såby, hvor vi har dejlige lokaler til rådighed i en bygning, som tidligere har været børnehave.

I legestuen holder vi hvert år fælles fastelavn, Lucia, triller påskeæg osv.

Vi arbejder fælles i legestuen med børnenes motorik, og har her bl.a. også motorisk udfordrende legetøj.

Vi inddeler året i forskellige temaer, som vi arbejder ud fra sammen med børnene. Temaerne er i tråd med de pædagogiske læreplaner for området.

Kompetencer

Jeg er i 1990 uddannet bygningsmaler og i 1995 som konduktør maler.

Kurser

  • Grundkursus for dagplejere.
  • 1. Hjælp med opfølgning hvert 2. år.
  • Børn selvværd.
  • Økologisk madkursus, Københavns madhus.
  • Sensitive børn.
  • Sansemotorisk udvikling.
  • Motorikassistent.
  • Adoptivbørn.
  • Arbejdsmiljørepræsentant.

Gitte K. Andersen

Gitte K Andersen

Gitte K. Andersen

Lidt om mig

Jeg hedder Gitte K. Andersen og er født i 1965. Jeg bor i Kr. Såby sammen med min mand Asger.

Vi har sammen 2 børn, der begge er voksne og udeboende.

Vi har en hund (labrador), der er sød og kærlig overfor alle.

Mit hjem er totalt røgfrit.

Jeg har været dagplejer siden 1996 og har plads til 4 børn.

Åbningstider

Mandag til torsdag             kl. 07.00 – 16.45

Fredag                                  kl. 07.00 – 16.00

Fritidsinteresser

Min familie, går til skydning og strikker.

Mit hjem

Stort set hele mit hjem, er disponibelt for børnene. Jeg har indrettet et dejligt legeværelse til børnene, men resten af huset bruges også flittigt. Jeg har lukket en del af stuen af, hvor hunden fra tid til anden lukkes hen (lukkes med børnegitter), både for at hunden kan få lidt ro, men også hvis det bliver nødvendigt i løbet af dagen. Hunden er ikke alene med børnene.

Der er rig plads og mulighed for at børnene kan ”trække sig”, hvis de har behov for det i løbet af dagen, da jeg mener der skal være plads til den individuelle leg også.

Jeg har et stort bryggers, med masser af plads i gardaroberne. Derfra er der adgang til huset via stor fordelingsgang, som ender i et stort køkkenalrum/spisestue. Via stuen er der havedør ud til indhegnet terrasse og have, men denne ind/udgang bruger vi kun om sommeren.

Jeg har indhegnet knap halvdelen af haven til børnene, hvor der også er adgang til flisebelagt terrasse. Her har børnene rig mulighed for at køre på knallerter, cykler osv.

I haven har jeg en sandkasse, sansegynge, rutsjebaner, vippe, cykler/knallerter, samt diverse udelegetøj.

Mine mål

Min vigtigste opgave som dagplejer er, at være med til at give børnene en god start på livet. Jeg arbejder på, at alle børn har haft en god dag, og har fået oplevet noget af verden.

Det er vigtigt for mig, at børnene lærer at vise hensyn til hinanden, og lærer at acceptere hinandens forskelligheder. Det er også vigtig for mig, at alle børnene tilgodeses hver især og at alle bliver hørt og forstået. Der skal være plads og tid til hvert enkelt barn, og dets behov.

Jeg tilrettelægger stort set min dag, ud fra hvordan børnene har det, og ud fra hvad de har lyst til (så vidt det er muligt). Det er vigtigt for mig, at lytte til børnenes ønsker om aktiviteter, og derved medinddrage dem i dagligdagen.

Da jeg er ”Grøn spire”, naturdagplejer, nyder jeg at bruge naturen som legeplads, og at udforske verden. Jeg er meget ude stort set hele året. Vi leger i haven, planter grøntsager, river blade sammen, går tur i byen, går til hestene, fodrer ænderne, eller går en tur i skoven osv.

Jeg taler meget med børnene om de forskellige årstider, hvad blomsterne og dyrene hedder, og i det hele taget italesætter alt det vi oplever og opdager.

En måde hvorpå jeg også bruger naturen er ved, at jeg laver små laminerede billeder af f.eks. dyr eller planter. Dem tager vi så med os, når vi går udenfor, og forsøger derefter at finde det der er på billederne. Derudover samler vi ofte sammen i naturen, for derefter at lave noget kreativt ud af det herhjemme.

En god dag hos mig, kan bl.a. være en tur i skoven, med masser af leg og opdagelse i skovbunden. Vi klatrer på væltede træstammer, finder snegle, bænkebiddere og andre små dyr i skoven, som vi studerer og snakker om. Vi spiser vores medbragte mad, får en tør ble på, inden turen atter går hjemad – med røde kinder og én på opleveren, til en velfortjent middagslur.

Det er vigtigt for mig, at jeg lærer børnene at passe på naturen og dyrene.

Jeg har som ”Grøn spire” udarbejdet en årsplan, hvorpå årets måneder er, og hvor man kan se hvilke aktiviteter vi i grove træk laver i naturen, i den pågældende måned og årstid.

Jeg nyder at bruge de tilbud der findes i lokalområdet, og tager som regel afsted sammen med de andre dagplejere fra området. Det kan f.eks. være musik på skolen, Kirkesang og Såby børnedag.

Jeg læser og synger sammen med børnene hver dag. Om vinteren (efterår/forår), hvor vejret kan være en udfordring, er vi selvfølgelig mere inde, end vi ellers plejer at være. Eksempler på inde aktiviteter kan være: Leg med hjemmelavet modellervoks, puslespil, billedlotteri, tegne, lave perlekæder, læser, synger, rim og remser, hopper, danser og selvfølgelig brug af det legetøj jeg har til børnene.

Forældresamarbejde

Jeg er som person, meget imødekommende og fleksibel. Jeg lægger stor vægt på en positiv, åben og ærlig dialog omkring børnene, og nyder i det hele taget, at have nogle gode snakke med forældrene omkring hvad som helst (det der lige fylder evt).

Dagligdagen

Kl. 07.00                              Morgenmad efter behov

                                            Leg/aktiviteter/hygge

Kl. ca. 09.00                        Formiddagsmad

                                            Ud og lege/på tur

Kl. ca. 11.00/11.30             Frokost

Kl. ca. 12.00/12.30             Middagslur

Kl. ca. 15.00                        Eftermiddagsmad

                                            Sang/leg/aktiviteter

Traditioner/fødselsdage

Jeg laver aktiviteter relateret til årstiderne og de dertilhørende højtider. Dette afspejles også i min årsplan som ”Grøn spire” (som tidligere nævnt). De forskellige højtider markerer jeg også sammen med områdets andre dagplejere i legestuen, og igennem deltagelse i områdets forskellige arrangementer. Det kan f.eks. være, at deltage i julearrangementet i kirken hvert år osv.

Dagplejens dag holder jeg sammen med de andre dagplejere fra området, hvor vi mødes i legestuen og laver bl.a. fælles mad og hygger.

Til fødselsdage, fejres alle børn hver især. Det er meget op til forældrene hvordan dagen fejres. Nogen får noget med de kan dele ud, andre inviterer hjem (hvilket jeg med glæde deltager i), nogen forældre deltager og andre gør ikke. Nogen gange holder jeg det om formiddagen og andre gange om eftermiddagen. Det finder vi ud af sammen. Hvis ikke der er planlagt noget, bager jeg gerne boller og fejrer barnet. Hvert barn får en lille fødselsdagsgave.

Afslutning holder jeg ligeledes for hvert enkelt barn. Det bliver holdt om eftermiddagen med kaffe/the/saft, hvor alle forældre til børnene hos mig, bliver inviteret til at tage afsked. Barnet vil her få en lille afskedsgave, og få en bog med billeder fra tiden i dagplejen (og en USB med alle billederne på også).

Legestue-laves fælles i legestuen

Vi er i legestuen hver onsdag, hvor forældrene den dag, både afleverer og henter i legestuen.

Legestuen ligger centralt i Kirke Såby, hvor vi har dejlige lokaler til rådighed i en bygning, som tidligere har været børnehave. Vi er 5 dagplejere fra området, som mødes her sammen med vores børn.

I legestuen holder vi hvert år fælles bl.a. fastelavn, Lucia, triller påskeæg, fælles julehygge – hvor forældrene også deltager, fælles sommerafslutning – også hvor forældrene deltager.

Vi arbejder fælles i legestuen med børnenes motorik og har her bl.a. også motorisk udfordrende legetøj.

Vi inddeler året i forskellige temaer, som vi arbejder ud fra sammen med børnene (årstidsrelaterede aktiviteter). Temaerne er i tråd med de pædagogiske læreplaner for området.

Kompetencer

Tidligere har jeg arbejdet som ”smørrebrødsjomfru” og på en krydderifabrik.

Kurser

  • Grundkursus.
  • 1. Hjælp med opfølgning hvert 2. år.
  • Børns udvikling/selvværd.
  • Kvalitet og samarbejde i dagplejen.
  • Selvværd og kommunikation
  • Løfteteknik
  • Børn og natur
  • For tidligt fødte børn
  • DGI – leg med børn
  • Tegn til tale
  • Mad til børn – sunde børn
  • Børn og mellemmåltider
  • Leg med sprog
  • Grøn spire, Naturdagplejer

Jette Molin Nielsen

Jette Molin Nielsen

Lidt om mig

Jeg hedder Jette Molin Nielsen, og er født i 1961. Jeg bor i et villakvarter i Vester Såby, sammen med min kæreste Peter.

Vi har sammen 3 børn, som alle nu er voksne og flyttet hjemmefra.

Jeg er så heldig, at være farmor til 3 børn og mormor til 2 børn.

Mit hjem er totalt røgfrit.

Jeg har været dagplejer siden 2001, og har plads til 4 børn.

Åbningstider

Mandag til torsdag             kl. 06.45 – 16.30

Fredag                                  kl. 06.45 – 15.45

Fritidsinteresser

Udover at være formor og mormor, cykler og spinner jeg meget.

Vi nyder at tage til udlandet og cykle.

Bl.a. i 2013,2014 og 2015 har Peter og jeg cyklet til Paris og Bolzano, for at samle penge ind til ”Glade børn” fonden.

Mit hjem

Indenfor har jeg indrettet et stort dejligt legeværelse til børnene. Jeg har en del motorisk og sansemotorisk udfordrende legetøj til børnene, men har også en masse andet legetøj/aktiviteter som f.eks. dukker, lego duplo, biler, tegnesager o.s.v. Legeværelset bruger jeg også til de børn, de skal sove inde. Derfra er der adgang til hele gangarealet, der ender i et stort åbent køkken med spiseplads. Indimellem lukker jeg op til stuen, hvis vores lege og aktiviteter kræver, at vi har brug for mere plads til at boltre os på.

Udenfor har jeg en stor indhegnet græsplæne, hvor vi leger næsten hver dag. Her er der legehus, sandkasse, rutsjebane og en masse andet udelegetøj.

Mine mål

Jeg stiler efter, at alle slutter dagen af med ”glæde i ansigtet”. Trætte og brugte, men glade.

Det er min forenemmeste opgave som dagplejer, at ”klæde børnene på” til deres videre liv i børnehaven og frem.

I det daglige arbejder jeg meget med bl.a. børnenes sociale kompetencer, motorik, sansemotorik og selvhjulpenhed.

Jeg befinder mig bedst på gulvet, sammen med børnene. Nogle gange som aktiv medspiller/del af legen, og andre gange mere som igangsætter og vejleder for børnene.

Jeg nyder at være kreativ sammen med børnene, hvor vi bl.a. tegner, maler, klipper, klistrer, laver årstidsrelevante dekorationer, og hvor vi i det hele taget får udfordret og udviklet vores kreativitet og finmotorik.

Det er vigtigt for mig, at udfordre og udvikle børnenes motorik og sansemotorik. Dertil har jeg en del motorik og sansemotorisk udfordrende legetøj, som flittigt bliver brugt stort set hver dag.

Dette kan f.eks. være Bobles, stor gymnastikbold til at rulle på, små bolde med forskellige” dutter” (massage bolde), samt vi bruger kontorstolen til at dreje rundt på, køre med osv.

Jeg lægger stor vægt på, at komme ud med børnene hver dag. Aktiviteterne afhænger dog lidt af vejret, men jeg nyder at gå tur i bakkerne, så børnene rigtig får udfordret deres motorik, og får en god portion frisk luft i kroppen.

Jeg nyder at gå tur med børnene i det hele taget, så de kommer ud og oplever ”verden”. Jeg tager ofte på besøg hos børnehaven Agersøgård, hvor vi nyder at lege på legepladsen, være sammen med de ældre børn, og at udforske dyrene (geder, høns, kaniner osv).

Uanset hvilken aktivitet jeg er i gang med sammen med børnene, så snakker vi meget om det vi ser/oplever/erfarer. Indimellem tager vi ”naturen” med hjem og laver noget kreativt ud af det også.

Børnene nyder at deltage aktivt i dagligdagens praktiske gøremål, så som at lave mad, bage boller, dække bord osv.

Hos mig må børnene gerne løbe og lege indenfor, da fysisk udfoldelse er utrolig vigtigt for børnene. Så hvis vejret er rigtig dårligt, så er det ingen hindring for aktiv fysisk udfoldelse og så lukker jeg gerne op til stuen, så vi får masser af plads at boltre os på.

En rigtig god dag hos mig er, når børnene har fået udfordret og udviklet deres kompetencer og hvor vi alle slutter dagen med et smil, røde kinder og er dejlig trætte.

Forældresamarbejde

Jeg lægger stor vægt på en åben og ærlig dialog med hjemmet og at vi kan have gensidig tillid til hinanden.

I er meget velkomne til at spørge, hvis der er noget som undrer jer, eller som I ikke helt forstår, så tager vi en god snak om det. Ligeledes vil I også opleve, at jeg vil spørge jer, hvis der er noget jeg har brug for at vide, eller undrer mig over.

Dagligdagen

Kl. 06.45 – 07.30 ca.         Morgenmad

                                            Fri leg/aktiviteter

                                            Sang

                                            Læse med børnene

Kl. ca. 09.00                       Formiddagsmad

                                            Går ud/går tur

Kl. ca. 11.00                       Frokost

Kl. ca. 12.00                        Middagslur

                                             Børnene sover det de har brug for

Kl. ca. 15.00                        Eftermiddagsmad

                                             Fri leg/aktiviteter

Traditioner/fødselsdage

Jeg laver aktiviteter relateret til årstiderne og de dertilhørende højtider.

De forskellige højtider markerer jeg også sammen med områdets andre dagplejere i legestuen og igennem deltagelse i områdets forskellige arrangementer. Det kan f.eks. være, at deltage i julearrangementet i kirken hvert år osv.

Dagplejens dag holder jeg sammen med de andre dagplejere fra området, hvor vi mødes i legestuen og laver bl.a. fælles mad og hygger.

Børnenes fødselsdage blive fejret individuelt, med sang, flag, boller og lignende. Typisk får barnet noget med fra hjemmet, som deles ud og nydes i fællesskab. Vi tager gerne hjem til barnets fødselsdag, hvis vi bliver inviteret. Alle børn får en lille fødselsdagsgave.

Afslutning holder jeg gerne for hvert enkelt barn om eftermiddagen. Men jeg har valgt at lade det være op til hvert enkelt forældrepar, om de kommer til hygge, kaffe, the osv., eller om vi blot siger pænt farvel på sidstedagen. Det aftaler vi når tiden nærmer sig.

Alle børn vil få en afskedsgave af mig når de stopper.

Legestue-laves fælles i legestuen

Vi er i legestuen hver onsdag, hvor forældrene den dag, både afleverer og henter i legestuen.

Legestuen ligger centralt i Kirke Såby, hvor vi har dejlige lokaler til rådighed i en bygning, som tidligere har været børnehave. Vi er 5 dagplejere fra området, som mødes her sammen med vores børn.

I legestuen holder vi hvert år fælles bl.a. fastelavn, Lucia, triller påskeæg, fælles julehygge – hvor forældrene også deltager, fælles sommerafslutning – også hvor forældrene deltager.

Vi arbejder fælles i legestuen med børnenes motorik og har her bl.a. også motorisk udfordrende legetøj.

Vi inddeler året i forskellige temaer, som vi arbejder ud fra sammen med børnene (årstidsrelaterede aktiviteter), temaerne er i tråd med de pædagogiske læreplaner for området.

Kompetencer

Jeg er oprindeligt uddannet smørebrødsjomfru, men har forud for min ansættelse som dagplejer, arbejdet som serviceassistent på Borrevejlecenteret.

Kurser

  • Smørrebrødsjomfru
  • Grundkursus for dagplejere
  • 1. Hjælp med opfølgning hvert 2. år
  • Kommunikation
  • Leg med sprog
  • Mad til børn – sunde børn
  • Sensitive børn
  • Præmature børn 2016

Susanne Käthe Berthelsen