Claus Berthelsen

Claus Berthelsen

Jeg hedder Claus Berthelsen (1964)

Gift, 3 hjemmeboende Børn

Blev dagplejer d. 8 december. 2003

Hvad kendetegner dig som dagplejer:

Jeg er en glad person der nyder samværet med børnene

Det er rigtigt for mig at vi udover alle indendørsaktiviteterne også dagligt kommer ud i den friske luft. Vi skal se på alle mulige små kravl og børnene skal lære at behandle dyrene med forsigtighed.

Fortæl om en god dag i din dagpleje:

I min/vores dagpleje har vi rigtig mange gode dage. Jeg er dagplejer sammen med min kone og vi har derfor næsten altid mellem 6 og 10 børn i huset.

I dag har vi læst "vågn op øffer" og set i andre bøger. Vi har også sunget nogle af de mange forskellige sange, som børnene efterhånden har lært. Efter lidt formiddagsmad, der i dag bestod af hjemmebagte gulerodsboller, pære og vand tog vi tøj på og gik ud for at lege, først i forhaven og lidt senere mødtes vi med vores "dagpleje venner" på legepladsen. Her tumlede vi os alle børnene med hinanden på den store bakke, i mellem træer og buske, på gyngerne, i sandkassen og på cykel karrusellen. Her gik hurtigt en times tid og så gik vi hjem for at få frokost og en fortjent middagslur. Da børnene atter var vågne spiste vi lidt eftermiddagsmad og så begyndte de første forældre at hente deres børn. Da vi havde spist tog vi atter tøj på og gik ud for at lege med de børn der var tilbage. Inden vi fik set os om var alle gået hjem og endnu en dejlig dag med børnene var forbi.

Hvorfor er du dagplejer?

Jeg er dagplejer fordi jeg elsker at arbejde med børn.

Som dagplejer er jeg en meget vigtig brik (sammen med forældrene) med hensyn til opdragelse og indlæring i børnenes første leveår.

Kurser:

  • Grundkursus for dagplejere.
  • Førstehjælp med opfølgning hvert 3. år.
  • Mad til børn - sunde børn
  • Børn og mellemmåltider
  • Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde
  • Sund mad
  • Tegn til tale
  • Sansemotorisk udvikling
  • Leg med sprog.
  • Motorik assistent

Nuværende åbningstid:

mandag til torsdag 6.45 - 16.30
fredag                   6.45 - 15.45