Gitte K. Andersen

Gitte K Andersen

Jeg hedder  Gitte Kjep Andersen. Født i 1965, bor i Kr. Såby.

Jeg har været dagplejer i Lejre Kommune siden 1 november 1996

Jeg er gift med Asger, sammen har vi to børn.

Jeg er ikke ryger og mit hjem er røgfrit.

Vi har en hund (labrador).

Hvad kendetegner dig som dagplejer:

Jeg er rummelig og åben for at prøve noget nyt.

Jeg nyder at være udenfor hele året. Vi leger i haven, går tur i byen, til hestene, ænderene eller i skoven. I vinterhalvåret, bliver det dog til mere læsning og sang, alt efter hvilken børnegruppe jeg har.

Vi taler om forskellen på årstiderne, hvad blomsterne og dyrene hedder og hvordan det kribler og krabler og gror omkring os.

Jeg lægger vægt på, at der er tid til alle børn. At det er en gruppe børn der trives.

Fortæl om en god dag i din dagpleje:

En god dag, kan blandt andet være en tur i skoven med masser af leg og opdagelser i skovbunden, klatre på væltede træstammer. Finde snegle, bænkebidder og andre små dyr. Spise vores medbragte mad, få en tør ble på, inden turen atter går hjemad, med røde kinder til en velfortjent middagslur.

Hvorfor er du dagplejer?

Jeg er dagplejer fordi jeg kan lide børn og jeg gør en forskel i børnenes hverdag. Det er en udfordring at modtage børnene som små og se dem udvikle sig til store børn, der er klar til børnehaven.

Kurser:

  • Grundkursus
  • Førstehjælp med løbende opfølgning
  • Børns udvikling/selvværd
  • Kvalitet og samarbejde i dagplejen
  • Selvværd og kommunikations kursus
  • Løfteteknik
  • Børn og natur'
  • For tidligt fødte børn
  • DGI - leg med børn
  • Tegn til tale
  • Mad til børn - sunde børn
  • Børn og mellemmåltider

Nuværende åbningstider:

mandag til torsdag 7.00 - 16.45
fredag                   7.00 - 16.00