Susanne Käthe Berthelsen

Susanne Käthe Berthelsen

Jeg hedder Susanne Berthelsen (1964)

Gift, 3 hjemmeboende Børn

Blev dagplejer d. 1 sept. 2000

Hvad kendetegner dig som dagplejer:

Jeg er en stille og rolig person, der nyder at være sammen med børnene.

Vi hygger os ofte med at læse/se i bøger, synge, bage, lægge puslespil og tegne. Samtidig lægger jeg vægt på at vi hverdag kommer ud i den friske luft og får rørt os. Det kan være en tur på legepladsen sammen med andre dagplejere, en spadseretur eller leg i haven. Alt sammen i et stille og roligt tempo, så børnene får tid til at fordybe sig og lære af dagens aktiviteter og af hinanden samt at få udviklet nogle gode sociale kompetencer.

Fortæl om en god dag i din dagpleje:

I min/vores dagpleje har vi rigtig mange gode dage. Jeg er dagplejer sammen med min mand og vi har derfor næsten altid mellem 6 og 10 børn i huset.

I dag har vi læst "vågn op øffer" og set i andre bøger. Vi har også sunget nogle af de mange forskellige sange, som børnene efterhånden har lært. Efter lidt formiddagsmad, der i dag bestod af hjemmebagte gulerodsboller, pære og vand tog vi tøj på og gik ud for at lege, først i forhaven og lidt senere mødtes vi med vores "dagpleje venner" på legepladsen. Her tumlede vi os alle børnene med hinanden på den store bakke, i mellem træer og buske, på gyngerne, i sandkassen og på cykel karrusellen. Her gik hurtigt en times tid og så gik vi hjem for at få frokost og en fortjent middagslur. Da børnene atter var vågne spiste vi lidt eftermiddagsmad og så begyndte de første forældre at hente deres børn. Da vi havde spist tog vi atter tøj på og gik ud for at lege med de børn der var tilbage. Inden vi fik set os om var alle gået hjem og endnu en dejlig dag med børnene var forbi.

Hvorfor er du dagplejer?

Jeg er dagplejer fordi jeg holder af arbejdet med børnene. De giver mange sjove og glade timer og samtidig er jeg med til at udvikle dem og give dem en god start i trykke og rolige omgivelser.

Kurser:

  • Grundkursus for dagplejere
  • Førstehjælp med opfølgning hvert 3. år
  • Børns selvværd
  • Mad til børn - sunde børn
  • Børn og mellemmåltider
  • Leg med sprog
  • Sund mad
  • Tegn til tale
  • Kommunikation og selvværd
  • Løfteteknik
  • Sensitive børn
  • Sansemotorisk udvikling
  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • Certificerede idrætsdagplejer

Åbningstid:

mandag til torsdag 6.45 - 16.30
fredag                   6.45 - 15.45