Margit Bøgelund

Jeg hedder Margit Bøgelund, er født i 1953.

Jeg er gift med Villy, og vi har en søn, som er flyttet hjemmefra.

Jeg bor i udkanten af Øm, tæt på marker, køer og heste.

Vi har ingen husdyr, og hjemmet er røgfrit.

Jeg har været dagplejer siden 1. januar 1995. 

Nuværende åbningstider

Mandag-torsdag: 7:00-16:45

Fredag:                  7:00-16:00

Fritidsinteresser

Min fritid bruger jeg sammen med min familie. 

Mit hjem

Indenfor er der et legeværelse, gang og køkken. De børn som sover inde, sover i legeværelset.

Ude er en del af haven aflukket, hvor der er sandkasse rutsjebane og udelegetøj.

Der er også fliser, hvor børnene kan køre på scooter. 

Mine mål

Børnene skal have det sjovt, og have mulighed for at boltre sig både inde og ude.

Børnene skal styrkes motorisk. Det bliver de blandt andet ved selv at kravle op på rutsjebanen og gå balancegang. De tegner, maler, laver fingeraftryk og nogle gange bager vi, hvor børnene får deres egen dej, som de former til det de vil.

Sprogligt udfordres de i den daglige samtale, samt når vi synger og læser historie.

Der skal være tid og nærvær til børnene.

Forældresamarbejde

Det er vigtigt at der er et godt samarbejde, at vi kan snakke sammen om barnet, samt at forældrene er trygge, når de aflevere deres barn i min dagpleje. 

Dagligdagen

Morgen/formiddag.

Hvis vejret tillader det, går vi ud og leger klokken 9, og spiser formiddagsmad ude. Det kan være ostemad, hjemmebagte bolle, rugbrød o. lign.

Vi går som regel en tur hver formiddag, og nogle gange får vi besøg af en af de andre dagplejere og hendes børn.

Vi går ofte ned og besøger Bondegårds Børnehaven eller går en tur ned til Jættestuen. Vi kan også finde på at tage en tur til Roskilde, hvor der om sommeren er børneaktiviteter i Folkeparken, eller se på juleudsmykninger til jul.

Vi har også en ladcykel, som vi i legestuegruppen skiftes til at have.                            

8-10 gange om året er vi til rytmik om mandagen, og vi går i legestue hver fredag, som 1-2 gange om måneden er heldagslegestuen. Her mødes vi med andre dagplejere og dagplejebørn.

Frokost.

Vi spiser frokost kl 10.30/11 alt efter børnenes alder og aktiviteter. Om sommeren spiser vi ude.

Børnene sover ca. til klokken 12-14.

Eftermiddag.

Vi spiser eftermiddagsmad ca. kl 14/15.

Om eftermiddagen synger vi og læser historier. 

Traditioner

Fødselsdag: Der flages for fødselsdagsbarnet.

Vi holder fødselsdag, når vi spiser fromiddagsmad. Her synger vi en sang og råber hurra.

Forældrene må gerne tage noget med til formiddagsmaden, ellers bager jeg boller til børnene.

Vi holder fødselsdagen uden forældre.

Afslutning for et barn: Vi holder afslutning om eftermiddagen, hvor de forældre som har tid og lyst kan komme og drikke en kop kaffe.

Fastelavn: Vi slår katten af tønden i legestuen. Børnene må gerne være udklædte.

Nogle gange laver vi fastelavnsris.

Dagplejens dag:  Afholder vi i legestuen den anden onsdag i maj.

Jul: Vi laver hemmeligheder både her og i legestuen.

Vi holder juleafslutning i legestuen med forældrekaffe om eftermiddagen. 

Kompetencer

Jeg har arbejdet i vuggestue, i børnehave og på hospital, inden jeg blev ansat som dagplejer.

Kurser/uddannelse:

  • Grundkursus for dagplejere.
  • Psykologi og selvværd.
  • Børn, motorik, sansning og bevægelse.
  • Kommunikation og konflikthåndtering.
  • Service og førstehjælp.
  • Mad til børn - sunde børn.