Evald Nielsen

 

Hej
Jeg hedder Evald Nielsen, er født i 1956. Jeg har været dagplejer i Lejre kommune siden januar 2006.
Bor i Lysholmparken i Osted.
Jeg er gift med Hanne som også er dagplejer.
Vi har 3 børn Martin født 1990, Anja født 1993, Lasse født 1996.

Vi har ingen husdyr og hjemmet er røgfrit.
Da vi er et dobbelthjem med 8 til 10 børn, er der ALTID liv og glade dage.
børnene lærer at deles om legetøjet og vente på tur (personlig udvikling og sociale kompetencer) 

FRITIDSINTERESSER:

I fritiden, går jeg til gymnastik og dyrker fitness.
Weekenderne bliver mest brugt sammen med familie og venner.
I sommerferien rejser vi.

VORES HJEM:

Vi har et stort værelse, som bliver brugt af Dagplejebørnene. Vores gang, køkkenet og bryggers er også til at lege i.
Udenfor har vi sandkasse, og en masse køretøjer, som bliver brugt flittigt.
På den anden side af huset er der græs, som bl.a. bliver brugt til boldspil. Vi går også med bare fødder på græsset og fliserne, så vi rigtigt kan mærke os selv.

MINE MÅL:

Min målsætning for en perfekt dag er, hvis alle har udfordret sig selv, det kunne være et barn på 1 år, som selv kravler og maser for at komme op i den høje stol første gang, se glæden i deres ansigt, som om de tænker, JEG GJORDE DET!! Eller et større barn, som har siddet og bakset med at få strømper på og ENDELIG lykkes det, det er den glæde, jeg ønsker hver dag. At barnet får større tiltro til sig selv, og egne evner.Et andet mål er sproget. Det er vigtigt for mig, at børnene lærer mange nuancer af sproget. Derfor synger vi, læser bøger, fortæller historier, og snakker om de ting vi ser, når vi går tur. Der kan bruges lang tid på, at studere en snegl, mariehøne eller regnorm .        

                            

Hvis vi finder en bakke er det tit, at vi ruller og triller ned af den.

Vi besøger også bondegården. Går i skoven, på legepladsen, til åen, eller spiller bold på fodboldbanerne. Det kan også være hyggeligt, med en dag indenfor, hvor vi spiller musik, leger med Lego, biler, dyr eller samler puslespil.
Det er vigtigt, at børnene få nogle gode relationer.
Der skal være plads til forskellighed.

FORÆLDRESAMARBEJDET:

En god dialog, hvor vi kan tale om tingene.
Et samarbejde, hvor vi er enige om, hvad der er bedst for lige netop DIT barn.
I forhold til forældresamarbejde ser jeg mig selv som, smilende, lydhør og forstående.

TRADITIONER:

Når et barn har Fødselsdag, synger vi fødselsdagssang og barnet får en gave.
Her lærer barnet noget om kulturelle udtryksformer.
Arbejdsdagen før Juleferien, holder vi Juleafslutning. Det er en hyggelig eftermiddag, hvor alle forældre kommer og får lidt mundgodt, og vi ønsker hinanden EN RIGTIG GLÆDELIG JUL.
Fredagen før vi går på Sommerferie, holder vi Sommerfest. Der bliver sat telt op i haven, der bliver grillet og hygget til langt ud på natten.
Som udgangspunkt, handler vores arbejde om, at vi skal hjælpe børnene til, at blive selvstændige individer, med egen mening. Vi lærer børnene, i samarbejde med jer, at de skal selv tage tøjet af og på. De hjælper til, med at dække bord og vi pottetræner.

LEGESTUEN:

Jeg er en del af legestuegruppen SOLSIKKERNE, vi er i heldagslegestue om torsdagen.
Vi er PT 3 kollegaer, som har 4 børn hver.
Læreplaner bliver lavet og udført i legestuen.
Der bliver også afholdt nogle arrangementer i legestuen i løbet af året. Nogle af dem er I som forældre inviteret til, andre holder vi sammen med børnene.
Vi slår katten af tønden.
Holder julehygge.
Forælder kaffe.

MINE ÅBNINGSTIDER:

Mandag til torsdag 6.45 - 16.30
Fredag 6.45 - 15.45

JEG GLÆDER MIG TIL AT BYDE JER VELKOMMEN I VORES HJEM.

MINE KURSER:

  • Grundkursus for dagplejere
  • Førstehjælp med opfølgning hvert 3 år
  • Psykologi og selvværd
  • Konflikthåndtering
  • Børn og Natur
  • Mad til børn - sunde børn
  • Leg med sprog
  • Sansemotorik - med DGI
  • Krop og bevægelse
  • Motorik assistent  

Bemærk: Denne henvendelse understøtter ikke sikker post. Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via sikker post på borger.dk