Gitte Andersen

 

 

Hej: Lidt om mig.

Jeg hedder Gitte og er født i 1961. Jeg bor sammen med Tom og vi har 3 børn fra 1989,1991 og 1996 alle udeboende, samt 4 børnebørn. Jeg bor på en stille villavej i udkanten af Osted by tæt på skov og bondegård. Vi ryger ikke og der må ikke ryges i vores hjem og vi har ingen husdyr.

Fritidsinteresser:

Min have, håndarbejde, bage, gymnastik og gå på loppemarked.

Mit hjem:

Når I er kommet ind ad den sorte låge er der en stor have med terrasse og flisegang og græsplæne. Der er gynger, sandkasse, legehus, rutsjebane og div. køretøjer. Indenfor er der et stort bryggers og legeværelse til leg. I køkkenet spiser vi.

Mine Mål:

Jeg har været dagplejer siden 1998. Jeg trives rigtig godt med at give børnene læring nærvær og omsorg i hverdagen, med masser af sang og glæde i trygge rammer og gør dem klar til nye udfordringer i livet.

Det er vigtigt for mig at børnene føler sig set, hørt, er med til at forme dagen og de får små oplevelser, samt læring med hjem hver dag.

Vi arbejder med læreplaner i legestuen og jeg følger gerne op på det enkelte tema herhjemme, såsom:

Krop og bevægelse hvor vi bevæger os til musik, kravler på sten, hopper ned, sansebane, motorikbane inde og ude, usikkert terræn i skoven m.m..

Natur og naturfænomener: Vi går på bondegården, kigger på snegle, samler natur ting op, er i haven, sår, høster gulerødder, tomater m.m. Samt snakker om vejret. Vi går til åen hvor vi kaster grene i vandet og ser de sejler med strømmen.

Kulturelle udtryksformer: Er kreativ om de forskellige højtider, synger sange der passer til højtider. Leger med hånddukker og klæde sig ud. Maler, tegner, hjælper med at klippe. Lave ting med deres egen hånd. m.m.

Derudover arbejder jeg dagligt med

Sprog: Vi synger meget, sætter ord på hvad børnene laver. Føler og gentager deres ord. Vi læser, kigger i bøger og laver puslespil hvor vi taler om hvad der er på o.a.

Social kompetence: De lære at vente på tur, hjælpe hinanden, deles om legetøjet, vise respekt for hinanden, alle skal have lov til at prøve, inddrages og vise glæde.

Personlig udvikling: Gøre ting selv og blive støtte i det. Være med til daglige gøremål,

være nysgerrige, følge deres initiativ og give os god tid til fordybelse.

Forældresamarbejde:

Jeg lægger vægt på en åben dialog med respekt og rummelighed for hinanden. Fortæller gerne løbende om børnenes udvikling og ny tiltag. Giv mig gerne besked hvis der er noget der undrer jer.

Dagligdagen:

Dagen starter med et godmorgen kram. Vi vinker farvel. Er på værelset hvor vi langsom starter dagen med leg, læse, puslespil eller måske er der en opvasker der skal tømmes el. nogle gulerødder der skal skrælles i fællesskab.

Ca. Kl. 8.30 spiser vi formiddags Økologisk bolle og frugt. Vi synger nogle sange der passer til vores læreplanstema.

Derefter er der aktiviteter (se under læreplaner), f.eks. leg på gulvet eller kaffeselskab ved legebord, alt afstemt efter barnets alder og ressourcer på dagen.

Ca. Kl.11 gør vi os klar til frokost, som for det meste består af rugbrød med div. pålæg og altid fisk. Nogle gange laver vi mad sammen eks. suppe, pizza og grøntsager i ovnen.

Ca. Kl.12.30 er det sovetid.

Der er bolle, frugtgrød, bananpandekager og/eller frugt når de er vågnet ca. kl.15.

Derefter leger vi ude el. inde.

Traditioner/fødselsdage:

Vi synger, laver kreative ting og taler om højtiden.

Forældre bliver inviteret til kaffe før jul og ved min sommerferie start.

Fødselsdag afstemmes med forældre, Men der er altid flag og sang ved bordet, samt en lille gave til fødselsdagsbarnet.

I legestuen.

Der holdes dagplejens dag anden onsdag i maj med et bestemt tema og forældrekaffe i legestuen om eftermiddagen for alle børn og dagplejere i Osted-området.

Vi bliver inviteret til Sankt Hans i Osted børnehave hvert år.

Store legedag på Osted SFO i august.

”Små synger sammen” skiftes institutioner til at afholde hvert år anden torsdag i september.

Vi holder jule- og påskefrokost med børnene.

Forældrekaffe hver anden mdr.

Julehygge med børn og forældre, hvor børnene går Santa Lucia.

Vi holder fastelavn med udklædning og tøndeslagning.

Legestuen:

Jeg er i legestuen hver torsdag. Hvor vi pt. er 3 dagplejer og ca. 12 børn.

Legestuen ligger i en pavillon på Osted skole.

Vi er der hele dagen, så børnene afleveres og hentes i legestuen.

Vi laver et aktivitetsskema hvor i kan se hvad der foregår.

Vi har en der kommer og læser for børnene hver 14 dag.

og vi har 6 gange rytmik om året.

Kompetencer:

Er uddannet klubpædagog 1990. Har været afdelingsleder i klub Hjørnet (Viby sj)

Kurser i Dagplejen.

Grundkursus for dagplejere.

Psykologi og selvværdskursus.

Førstehjælp og opfølgning hvert 2 år.

Mad til børn -sunde børn 2013

Grønspire naturkursus 2013

Sensitive børn 2014

Leg med sprog 2015

Jeg er gruppeleder for legestuegruppen Solsikkerne = planlægning af ferie og gæstepleje, lave aktivitetsplan. Samt kontakt til kommunen.

 

 

 

Bemærk: Denne henvendelse understøtter ikke sikker post. Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via sikker post på borger.dk