Dagplejere Sæby/ Gershøj

Helle Larsen

Helle Larsen

Jeg hedder Helle Larsen, født i 1963, og bor sammen med min mand Karsten,
Jeg har 2 piger, Linette som er fra 1989, og Isabella som er fra 1992, og vores hund Charlie, (ft-spanier). Jeg har et stort hus med masser af plads til børnene og en dejlig stor indhegnet have.
Vores hjem er røgfrit.

Hvad kendetegner dig som dagplejer:

Jeg er en rolig, tålmodig og positiv pige, derfor lægger jeg stor vægt på at der er nærvær, tryghed, ro, kærlighed og omsorg i hverdagen, og at barnet har faste rammer og gode muligheder for at udfolde sig både fysisk og kreativt. Barnet skal lære at vise hensyn og omsorg.

Jeg lægger stor vægt på at børnene får sund mad og at måltiderne foregår stille og roligt, hvor vi sidder sammen og spiser.

Og så vægter jeg et godt forældresamarbejde.

Vi er ude hver dag, enten i haven eller på vores fælles legeplads, eller vi går en tur evt. i skoven, nogle dage tager vi bussen, evt. til Legeland i Roskilde, eller på biblioteket, besøger andre dagplejere eller måske en tur i vores ladcykel. Vi synger og læser hver dag.

Vi er i heldagslegestue en gang om ugen, hvor vi laver mad og spiser fælles med de andre dagplejere, morgenmad, formiddag, frokost, med en lun ret, samt eftermiddagsmad.

Fortæl om en god dag i din dagpleje:

Vi mødtes med de andre dagplejere på Roskilde Station, derefter gik vi sammen ud til Capella Play, hvor de små straks gik i gang med at lege, da klokken nærmede sig frokost blev madpakkerne indtaget i fællesskab, og derefter gik turen hjem, hvor vi fik en rigtig god middagslur.

Hvorfor er du dagplejer?

At være dagplejer er ikke bare et job, men en livsstil, som jeg trives rigtig godt med. Tiden med de små er meget livsbekræftende og jeg ønsker at give børnene lige så meget som jeg får af dem og det at kunne kombinere mine interesser med mit job. Jeg tror på at børn har brug for at hverdagen er fyldt med samvær, fordybelse og anerkendelse, og ikke en hverdag med stress og jag.

Det er derfor jeg er dagplejer.

Kurser:

  • 2010, Børns sansning, motorik og bevægelse.
  • 2010, Tegn til tale.
  • 2011, 1. hjælp. - med opfølgning hvert 3. år
  • 2013, Mad til børn - sunde børn
  • Planlægning af pædagogiske afktiviteter
  • Motorik assistent

Åbningstider:

mandag til torsdag 6.30 - 16.15

fredag                   6.30 - 15.30

Bettina Eilertsen

Bettina Eilertsen                  

Lidt om mig

Jeg er født i 1970. Gift med Leif, som er pensioneret.  Har en udeboende datter og 2 drenge, tvillinger fra 2003.
Der er 2 katte i hjemmet.

Jeg bor i Gersøj.

Jeg er ikkeryger, og Leif ryger kun ude i vores redskabsskur.

Jeg har været dagplejer siden foråret 2006

Åbningstid:
mandag til torsdag 6.45 - 16.30
fredag                       6.45 - 15.45

Fritidsinteresser; Min fritid bruger jeg på familien, gåture og nyde naturen.

Mit hjem:
Børnene må være i hele huset. Jeg har et legeværelse, med legetøj til børn i alle aldre. Jeg udskifter med mellemrum legetøjet, så der er nyt og spændende legetøj. Vores have er indhegnet, og der er en låge ved indkørslen. Haven er som en lille legeplads  med legetårn, sandkasse, scootere  osv. Vi har en overdækket terrasse, hvor vi kan sidde og spise og hygge. Der bruger vi meget tid. Børnene der kommer i dagpleje her hos mig, kommer til at møde hele familien.

Mine mål:
Jeg vil gerne være med til at give børnene en god start på livet. Hjælpe dem med at blive selv hjulpne. Jeg vægter det sociale, at vi kan være her sammen, og at vi behandler hinanden som vi selv vil behandles. Jeg vil skabe en hverdag med trygge rammer, hvor børnene er deltagere i dagligdagen. De får lov til at være med til at dække bord. Børnene er med til at bage, og lave mad. Der skal også være plads til at fejle. Det vigtigste er, at de får oplevelsen af at være en del af noget, og at kunne bidrage med det de kan.

Børnene vokser/udvikler sig med det ansvar og  små opgaver de får. Jeg bruger ros, high five og anerkendelse som motivation.

For mig er det vigtigt at børnene lærer at rumme hinanden, at der er plads til at være forskellige, og at respektere hinanden. Det er en god ting at have med videre ud i livet.

Jeg er ”Grøn spire” dagplejer og arbejder derfor med Friluftrådets retninglinier for dette.

Forældresamarbejde:
Det er vigtigt at vi kan sammen, også forældrene indbyrdes. De er jo rollemodeller for deres børn. Her er der plads til alle slags forældre.

Jeg gør meget ud af forældresamarbejdet, og har haft arrangeret forældrespisning nogle gange.

Det er vigtigt at forældrene føler sig trygge, også hvis der er noget der er svært. Det er bedst at tage fat i det med det samme. Åbenhed og ærlighed er vigtigt, så vi kan snakke om det.

Jeg fortæller om dagen, hvad vi har lavet, så forældrene kan føle sig informeret, og så forældrene har noget at snakke med børnene om, når man snakker om sin dag hjemme.

Det er vigtigt for mig at respektere forældrenes holdninger og håber, at de også vil respektere den viden og de kompetencer jeg har.

Dagligdagen:
Vi er ude hver dag, så meget som muligt. Haven er indrettet efter at der er dagplejebørn. Der er en stor overdækket teresse som vi kan sidde under, når vi skal spise, men også til aktiviteter. Den er også sjov når det regner, så kan vi løbe ud i regnen og ind igen.

Vi tegner, læser, laver puslespil, synger meget, tumler og danser til musik alle sammen. Børnene er altid med når vi går i køkkenet. Jeg følger børnenes spor, f.eks. når vi går tur, stopper vi op og kigger på dyrelivet omkring os. Det kan være en fugl vi snakker lidt om, eller en regnorm. Disse ting er jeg ekstra obs på, fordi at jeg er medlem af Grønne spire.

Ture; vi cykler meget, også gerne spontant. Vi kan finde på at spise madpakker i Krabbesholmskoven,  besøge hestene, eller havnen. Der er altid noget at se eller opdage når vi går eller cykler på tur. Der er så mange muligheder i området. Motorik er også noget vi laver på turene. Her er der en masse bakker og andre forhindringer der skal klares.

Jeg tager på besøg hos kollegaer, ind i mellem. Dette gør jeg både for at børnene kan lege, men også for at børnene kan føle sig trygge over at komme i hjemmet når de evt skal i  gæstedagpleje.

Jeg håber, at børnene oplever mig som engageret i dem og deres oplevelser og de ting de gør. Det er vigtigt, at de føler sig trygge ved mig, så jeg kan hjælpe dem med deres udvikling. Jeg ser mig selv som et forbillede og rollemodel for hvordan man er over for hinanden.

Traditioner/fødselsdage:
Det er i legestuen vi gør mest ud af de enkelte højtider. Men vi gør også noget hjemme i dagplejen.

Fødselsdage; fejrer vi og det er meget op til forældrene, hvor meget vi skal gøre. Det kan være de gerne vil have besøg.

Jeg bager boller, der er flag, sang og gave. Leif hejser det store flag om morgenen.

Afsked eller den sidste dag inden børnehaven holder vi sammen med de andre forældre med kaffe og kage til alle. Der er også en afskedsgave fra mig.

Jeg håber altid, at de børn der stopper glemmer noget, så jeg kan få dem at se igen.

Kompetencer:
Kurser:

  • 2008: Børns motorik og sansning.

  • 2011: 1. hjælp – Med opfølgning hvert 3. år

  • 2011: Kollegial kommunikation.

  • 2013: Mad til børn - sunde børn