Helle Larsen

Helle Larsen

Jeg hedder Helle Larsen, født i 1963, og bor sammen med min mand Karsten,
Jeg har 2 piger, Linette som er fra 1989, og Isabella som er fra 1992, og vores hund Charlie, (ft-spanier). Jeg har et stort hus med masser af plads til børnene og en dejlig stor indhegnet have.
Vores hjem er røgfrit.

Hvad kendetegner dig som dagplejer:

Jeg er en rolig, tålmodig og positiv pige, derfor lægger jeg stor vægt på at der er nærvær, tryghed, ro, kærlighed og omsorg i hverdagen, og at barnet har faste rammer og gode muligheder for at udfolde sig både fysisk og kreativt. Barnet skal lære at vise hensyn og omsorg.

Jeg lægger stor vægt på at børnene får sund mad og at måltiderne foregår stille og roligt, hvor vi sidder sammen og spiser.

Og så vægter jeg et godt forældresamarbejde.

Vi er ude hver dag, enten i haven eller på vores fælles legeplads, eller vi går en tur evt. i skoven, nogle dage tager vi bussen, evt. til Legeland i Roskilde, eller på biblioteket, besøger andre dagplejere eller måske en tur i vores ladcykel. Vi synger og læser hver dag.

Vi er i heldagslegestue en gang om ugen, hvor vi laver mad og spiser fælles med de andre dagplejere, morgenmad, formiddag, frokost, med en lun ret, samt eftermiddagsmad.

Fortæl om en god dag i din dagpleje:

Vi mødtes med de andre dagplejere på Roskilde Station, derefter gik vi sammen ud til Capella Play, hvor de små straks gik i gang med at lege, da klokken nærmede sig frokost blev madpakkerne indtaget i fællesskab, og derefter gik turen hjem, hvor vi fik en rigtig god middagslur.

Hvorfor er du dagplejer?

At være dagplejer er ikke bare et job, men en livsstil, som jeg trives rigtig godt med. Tiden med de små er meget livsbekræftende og jeg ønsker at give børnene lige så meget som jeg får af dem og det at kunne kombinere mine interesser med mit job. Jeg tror på at børn har brug for at hverdagen er fyldt med samvær, fordybelse og anerkendelse, og ikke en hverdag med stress og jag.

Det er derfor jeg er dagplejer.

Kurser:

  • 2010, Børns sansning, motorik og bevægelse.
  • 2010, Tegn til tale.
  • 2011, 1. hjælp. - med opfølgning hvert 3. år
  • 2013, Mad til børn - sunde børn
  • Planlægning af pædagogiske afktiviteter
  • Motorik assistent

Åbningstider:

mandag til torsdag 6.30 - 16.15

fredag                   6.30 - 15.30