Hvordan foregår den første kontakt til min dagplejer?

Umiddelbart efter at du har modtaget et skriftligt tilbud om en dagplejeplads til dit barn, bliver du kontaktet af en dagplejepædagog, der vil lave en aftale med dig om et formelt præsentationsbesøg.

Forbesøg

Inden det aftalte præsentationsbesøg er du velkommen til at besøge dagplejeren. Du skal blot ringe til dagplejekontoret, så giver vi dig tlf. nr til dagplejeren og derefter kan I selv aftale en dag, hvor du kan besøge dagplejeren og se dagplejehjemmet. Dette møde, kalder vi et forbesøg. Her vil dagplejeren fortælle lidt om sig selv og sin hverdag med børnene, og du vil kunne opleve den børnegruppe, som dit barn vil blive en del af.

Præsentationsbesøget hos din dagplejer.

Det aftalte præsentations besøg foregår hos dagplejeren. Den pædagog der er tilknyttet dagplejeren deltager også, sammen med jer forældre. På præsentationsbesøget fortæller dagplejeren om sig selv, og pædagogen orienterer om pædagogikken i dagplejen, den ugentlige legestue, gæsteplejen, mad og måltidspolitik og om hverdagen generelt i dagplejen.  Vi taler også om den første tid i dagplejen (indkøringen), sovevaner, spisevaner og lign. På præsentationsbesøget vil vi også gerne høre lidt om dit barn, barnets første tid, vaner mm..